Miraklet (2013)

    En kørestolslænket kvinde gift med en stærkt troende præst kommer i syv sind, da hendes ungdomskæreste vender hjem.


    UDPRÆGET PATOS

    Tre år efter filmoptagelserne i naturskønne Irland var instruktør Simon Staho endelig klar med den færdige version af sit gudsfrygtige melodrama, "Miraklet". Versionen, der nåede de danske biografer, var en brutalt omklippet og helt igennem anden film, end den oprindelige.

    Skulle have været en musical
    "Miraklet" var nemlig en musical - endnu en fra Staho, der med sin foregående film gav os ungdoms-syngespillet Magi i luften (2011).

    Stræber mod højere luftlag
    Men al sang blev klippet ud. Staho mente ikke, filmen fungerede med sang. Så tilbage er en mærkeligt amputeret tros- og kærlighedssaga, der stræber mod meget høje luftlag, men som bestemt hverken er magi på jorden eller i luften.

    Lænket til kørestol
    Vi befinder os i et lille puritansk landsbysamfund. Engang var Sonja Richters Johanna egnens bedste danser. Men det er 25 år siden, og i dag sidder hun lænket til en kørestol og lever et lidenskabsløst liv med sin mand, Peter Plaugborgs stærkt troende præst Erik og deres søn, som hun elsker højere end alt andet.

    Gammel kærlighed blusser op
    Hendes liv rystes imidlertid, da hun en dag står ansigt til ansigt med den eneste mand, hun nogensinde har næret ægte kærlighed til - hendes tidligere dansepartner, Ulrich Thomsens Jakob, der vender tilbage til barndomsbyen for første gang i en menneskealder.

    Et umuligt valg
    Følelserne blusser op igen, og med ét står Johanna overfor et umuligt valg: Hun må vælge mellem sin familie og den mand hun elsker. "Miraklet" er et trekantsdrama om kærlighedens magt og troens galskab, om fortrængte længsler og dansens helende kraft.

    Mere Dreyer end Bergman
    Denne gang er der mere Dreyer end Bergman i Stahos tilstræbelser. Men filmen er så meget patos og har så lidt at gøde sine store og højtravende temaer med, at man hurtigt står af ræset.

    Ubarmhjertigt forudsigelig
    Trods det komplekse i historien er den ubarmhjertigt forudsigelig i alle de ynkelige forgreninger ud ad særligt præstens hysteriske overfølsomhed for tro og Vorherre. Han er en vækkelsesprædikant, der tror på mirakler - hver søndag kontakter han sin skaber foran kirkegængerne i stærk tro om, at Johanna netop dén dag kommer til at gå igen.

    Besk uvedkommende
    Sonja Richters og Ulrich Thomsens turteldueri er besk uvedkommende og bliver ikke mere slugbart, efter at filmens titel reelt set har foldet sig ud. Det hele kulminerer udpræget Shakespeare’sk i en forbløffende tåbelig og tilsvarende forudsigelig, overdramatiseret slutning.

    Ingen beherskelse
    Der er ingen beherskelse heller på filmens lydside, hvor Staho stik imod tidligere dyder har sluppet tøjlerne. Lyddesignet er alt for brovtende, og den udprægede anvendelse af den store og bredspektrede klassiske musikpalet forstærker kvalmt filmens patetiske grundtone.

    Lækker fotografering
    Mest interessant fremstår Sebastian Winterøs lækre fotografering i det irske - bedst i de brede kompositioner men også med fine nærbilleder, som oftest håndholdt.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2013, Danmark, Irland, Drama, 87 min.

    Dansk titel: Miraklet
    Instr: Simon Staho Prod: Jonas Frederiksen Manus: Peter Birro, Simon Staho Foto: Sebastian Winterø Klip: Kasper Leick
    Priser
    • RB-N - Publikumsprisen