Der gelbe Stern (1980)

    Kapitelinddelt dokumentarisk redegørelse for den systematiske udryddelse af de europæiske jøder i årene 1933-45.


    IKKE UNDER HUDEN

    Halvanden times kapitelinddelt, sammenklippet dokumentarfilm om udryddelsen af de europæiske jøder 1933-1945, der i sin grundighed kommer fint og dybt ind i baggrundsstoffet, men som til gengæld ikke rigtigt kommer under huden.

    Intensiteten udebliver
    Efter Simon Wiesenthals noget oprejste introduktion, hvor han redegør for fakta og den personlige mission om at stille de implicerede nazister til ansvar, følger en meget grundig men ikke betydeligt intens historisk gennemgang.
     

    Ikonet på Tysklands fallit

    Fra tiden hvor Hitler trådte ind på den politiske scene, overtog magten og omhyggeligt opbyggede folkets had mod jøderne ved at gøre jøderne til selve ikonet på Tysklands fallit under 1. verdenskrig.

    Kronologisk
    Det er en kronologisk gennemgang af den gamle skole, hvor den eneste grad af "manipulation" med det dokumentariske er fortællerstemmen.
     

    Savner indspark

    Det grufulde bag passer groft sagt sig selv og kommer ikke med indspark, der kan gøre præsentationen interessant ud over det rent historiske. Jeg tænker her på en finere selektion i arkivmaterialet og en vis grad af variation (ud over kapitelinddelingen).



    Anmeldt i 2008 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1980, Tyskland, Liechtenstein, Dokumentar: nazismen, Dokumentar, 89 min.

    Dansk titel: Den gule stjerne
    Instr: Dieter Hildebrandt Prod: Bengt von zur Mühlen Manus: Albert Hemsing, Esther Hemsing Baseret på: roman af Gerhard Schoenberner Foto: Nicolas Joray Klip: Helga Kruska Mus: Wolfgang de Gelmini
    Priser
    • AAN - Bedste dokumentarfilm