Supervoksen (2006)

    Tre teenagepiger opfinder en leg, hvor de skal gøre aparte ting for at bestå og komme videre. Ting, der alle har at gøre med sex.


    RAFFINERET HÅRFINT

    Den unge danske instruktør Christina Rosendahl har tidligere prøvet kræfter med den spirende seksuelle identitet i kortfilmen "Fucking 14" (2004) - og her springer hun for alvor ud i spillefilmsformen.
     

    Øremærket ungdomsfilm

    Fra begyndelsen af filmen står det tydeligt, at Rosendahl er en fortæller ud over det sædvanlige i danske sammenhænge. En øremærket ungdomsfilm behøver ikke at være en gennemsnitsvare.

    En delikatesse
    Det er måske det, der beskriver Rosendahls film bedst, at den er en delikatesse. Raffineret. Hårfin. Velspillet. Uortodoks. Det uortodokse består i, at fortællingen både i stil og kontinuitet hele tiden skifter form og farve, og rent visuelt har virkelig meget at byde på.

    Modigt og vovet
    Men filmen fortjener ligeså megen ros for sit mod. Det er på en måde en vovet historie, og de tre tøser i filmens hovedroller bidrager i særdeleshed modigt i denne sammenhæng.
     

    Seksualiteten spirer

    Filmens krumtap er seksualiteten omkring der 15 år, personificeret i pigerne Rebekka (Emma Leth), Sofie (Cathrine Bjørn) og Claudia (Amalie Lindegård). De føler, at de er gået i stå midt mellem barn- og voksendommen og trænger til at komme videre, ikke mindst når det drejer sig om sex.
     

    En egen alvorsleg

    Så pigerne opfinder deres helt egen alvorsleg, hvor de tvinger hinanden ud i aparte situationer, fx at udgive sig for at være en luder eller tungekysse med en pige, en dramatisk og ikke ufarlig leg i en famlende søgen efter identitet.

    Mellem afgrund og leg
    Det hårfine i Rosendahls film kommer især til udtryk i, at filmen balancerer midt mellem afgrund og munter leg. Historien lægger op til ubehageligheder, men afvæbner med en uforudsigelig humor. Netop denne blanding af stemninger, farver og figurer (meget flotte slow motion-portrætter af pigerne) skaber en varme og intensitet, der giver stof til eftertanke. De små voksenbiroller er overraskende velspillede.



    Anmeldt i 2008 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019