Speer und er (tvs) (2005)

    Hitlers arkitekt og gode ven før, under og efter krigen og ikke mindst under Nürnberg-processen.


    DOKUMENTAR I TRE LAG

    Dokumentarfilmgenren har i de senere år været i en rivende udvikling, hvor fortællingen ofte befinder sig med en ben ’i hver lejr’, et i fiktionens og et i historiens faktiske.

    "Speer und er" er et af instruktøren Heinrich Breloers efterhånden mange indspark i en ny hybridisering af forskellige dokumentariske fortællestrategier.

    Tre lag
    Breloer har specialiseret sig i at anvende flere forskellige lag i sine gengivelser af store historiske begivenheder eller personligheder.

    Metoden i "Speer und er"-er tredelt: en ren fiktionsdel med iscenesatte, rekonstruerede og sågar fiktive optrin, en arkivdel hvor sekvenser fra de rigtige arkiver fra nazismens storhed og fald vises, og endelig en autentisk nutidsdel, hvor ’virkelige personer’ med relation til begivenhederne interviewes.

    Adspredelse og forvirring
    Breloer har altså i sin fortælling villet bevæge sig ud over den traditionelle dokumentariske tilgang til det historiske emne. Med den nævnte tredeling adspredes men også forvirres tilskueren i højere grad, og i fortællinger med rigtigt mange personer impliceret (fx Breloers serie om Mann-familien), fungerer tredelingen dårligt.

    Der er bedre bid i en historie, der er koncentreret primært om én person, nemlig Albert Speer, Hitlers arkitekt og nærmeste ven gennem mange år.

    Autenticitet og underholdning
    Her fungerer tredelingen i vid udstrækning godt og bidrager både til seriens autenticitet og underholdningsværdi. At delingen fungerer skyldes ikke mindst, at de historiske begivenheder interesserer et stort publikum, og at mange seere på forhånd har en holdning til deres validitet.

    Man kan indvende, at Breloer med denne narrative strategi opererer med en tredobbelt spilletid - og derfor måske med et tredobbelt budget - i og med at alle tre lag skal tilgodeses (og indspilles/redigeres).

    Tredobbelt levering
    "Speer und er" er en meget lang affære med over 4 timers dokumentarstof, og på samme måde som tredelingen kan siges at retfærdiggøre den lange spilletid, skal den også kunne levere varen tredobbelt.

    Dette lykkes ikke fuldt ud overbevisende. Serien bidrager med glimrende historisk viden og dyr scenografi, der giver et overvejende billede af kvalitet.

    Men Breloer lader sig for ofte lede ind i fristelse og pakker sine tre lag af dokumentarisme i en ofte billiggørende lydlig kulisse, hvor tåbelig musik undergraver næsten enhver tænkelig tillid.

    Mål: visuel perfektion
    Samtidig kan det indvendes, at den nærved perfekte genskabelse af nazismens æstetik ikke er kvalitet nok i sig selv. Somme tider synes dette at være seriens eneste mål: visuel perfektion og at lægge sig så tæt op ad historiske fakta som muligt.

    Grundigt forarbejde
    Det er et stort og grundigt stykke arbejde, der ligger til grund for seriens tilblivelse, men det hjælper ikke meget i sidste ende, hvis produktet præges for meget af lag af en subjektiv selektion, der er lun på den episke og effektsøgende narration.

    Blandt seriens markante kvaliteter er den ofte slående lighed mellem virkelighedens og fiktionens naziskikkelser, særligt er Hess og Göring skræmmende flot ramt.



    Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2005, Tyskland, Biografi, Krigsdrama, Drama, 360 min.

    Dansk titel: Djævlens arkitekt. Hitler & Speer (tvs)
    Instr: Heinrich Breloer Prod: Michael Hild, Thilo Kleine Manus: Heinrich Breloer, Horst Königstein Foto: Gernot Roll Klip: Monika Bednarz, Olaf Strecker Mus: Hans-Peter Ströer