Big Mommas: Like Father, Like Son (2011)

    En FBI-agent tager sønnike med på undercover-opgave på en kunstskole for unge kvinder. Og det bliver en farverig oplevelse, da de begge er klædt ud som kvinder.


    METALTRÆT KOMEDIE

    Sammenhængende i denne serie:
    Big Momma’s House (2000)
    Big Momma’s House 2 (2006)
    Big Mommas: Like Father, Like Son (2011)

    Tematisk beslægtede film:
    Charles’ tante (1959)
    Tootsie (1982)
    Mrs. Doubtfire (1993)
    Big Momma’s House (2000)
    Big Momma’s House 2 (2006)
    Big Mommas: Like Father, Like Son (2011)

    Holdet bag "Big Momma"-filmene kunne ikke stå for fristelsen og måtte lige fabrikere en 3’er. FBI-agenten Malcolm trækker endnu engang i tykke-kvinde-forklædning for at gå undercover. Men denne gang har han sønniken Trent med på slæb, for han skal nemlig hjælpe med at finde en USB-nøgle med vigtige oplysninger.

    På kunstskole for unge kvinder
    Nøglen er angivelig gemt et sted på en kunstskole for unge kvinder. Og det bliver hårdt for unge Trent, der straks bliver staldkåd ved synet af ungt pigekød. Men han må lære at besinde sig, hvis ikke både hans og farmands hemmelige identiteter skal afsløres.

    Metaltræthed
    Denne tredje film er et godt skridt ned af rangstigen. Ikke decideret dårlig men udtalt præget af metaltræthed og mangel på dén humor, der gjorde de første to film hæderligt underholdende.

    Uden glimt i øjet
    Således former "Big Mommas: Like Father, Like Son" sig hurtigt i en retning, hvor der hænges i dyndet med standardspil, tamme replikker og en humor helt uden glimt i øjet.

    Endeløst dummer seancer
    Udklædningstemaet er hér slidt tyndt fra første scene, og filmen evner ikke at udnytte de potentielle morsomheder, der ligger i far/søn go mor/datter. I stedet forfaldes til endeløst dumme pige-seancer, hvor ingen af studinerne fatter mistanke til hverken Big Momma eller datter, trods deres absurd aparte væremåde.

    Helt efter bogen
    Helt efter bogen fanger Big Momma selvfølgelig også en (fedladen sort) mands interesse. Sjældent har han set så lækkert et stykke kvindfolk, og nu gælder det for FBI-agenten om at holde hovedet koldt, hvis ikke fedemandsdragten skal sættes på svære prøvelser.

    Stereotyp komedie-musik
    Komedien er forventeligt musikunderlagt med masser af stereotyp komedie-bimleri af David Newman. Sjoveste scene (dog med uudnyttet potentiale) er, da Big Momma hårdt presset af de unge kvinder skal agere nøgenmodel på et tegnekursus. I øvrigt er krimi-plottet med væmmelige russiske bagmænd, der skyder, før de tænker, helt igennem tåbeligt.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2011, USA, Farce, Komedie, Action, 107 min.

    Dansk titel: Big Mommas: Like Father, Like Son
    Instr: John Whitesell Prod: David T. Friendly, Michael Green Manus: Matt Fogel Foto: Anthony B. Richmond Klip: Priscilla Nedd-Friendly Mus: David Newman