Ved verdens ende (2009)

    Da en skydegal dansker på den anden side af Jorden hævder at være 130 år gammel på grund af en særlig blomst, sendes en dansk psykiater af sted.


    PLAT MED MANÉR

    Det er vist kun 2 gange Jensen fra Frederiksværk, der kan finde på at fabrikere en dansk eventyrfilm som "Ved verdens ende": en endeløs, verdensfjern plat saga.

    Men uanset at filmen er langt ude, så er den det overraskende nok med manér, og faktisk er det 2 gange Jensens bedste skud til dato.

    Spektakulær
    Det skal her undlades at liste alle de kontinenter og lande, som filmens handling udspiller sig over. Faktum er, at produktionen er omfattende, dyr og som sådan også spektakulær: i hvert fald i et dansk perspektiv.

    En dansk mand i junglen på den anden side af kloden går amok med sit automatgevær, da et tv-hold fra BBC kommer for tæt på dén blomst, som han hævder holder ham evigt ung.

    Det lykkes nu politiet at anholde manden, der hævder at være nærved 130 år gammel, og hjemme fra Danmark sendes en ung psykiater af sted med sin kvindelige assistent for at forsøge at foretage en mentalanalyse på manden.

    På den anden side af kloden trækkes psykiateren og hans stramt ubegavede assistent hurtigt ned i jungledyndet, havner i ballade og er tæt på at ende livet bag tremmer, men strålende sidsteøjebliksløsninger redder dem gang på gang.

    Yderst svingende spil
    Det er en film tynget og stærkt præget af yderst svingende skuespillerpræstationer. På en sær måde passer Nikolaj Lie Kaas’ universalbøvethed perfekt til rollen som berøringsangst psykiater, men Birgitte Hjort Sørensen som assistenten og Nicolas Bro som Mikael Feldt er begge fatalt dårlige i kunstigt og stift spil.

    Stærke små biroller
    Resten af spillerne befinder sig på det jævne eller lige over, med undtagelse af psykiaterens forældre. Her leverer henholdsvis Ulf Pilgaard og Birthe Neumann virkeligt fine præstationer i små, skæve biroller.

    Lattervækkende tumpet
    Det er også i munden på Pilgaard og Neumann at Anders Thomas Jensens akavede og konstruerede replikker undtagelsesvist fungerer. I de øvrige munde bliver platheden hurtigt så lattervækkende tumpet, at man må gemme hovedet i fasters uldtæppe.

    Fremdriften fastholdes
    Filmens store bedrift er i virkeligheden dens evne til at fastholde fremdriften og underholdningsniveauet gennem halvanden time - på trods af 2 gange Jensens provinsielle drengerøvsdramaturgi.

    Det skyldes bestemt en lillebitte portion dygtighed, men i særdeleshed de mange penge, der er skudt i at gøre jordomrejserne troværdige.

    Endeløs eventyrmusak
    Underkastet endeløs eventyrmusak af Dale Cornelius samt skrækindjagende sovsesuppede titelsange, sunget af Maria Montell.



    Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2009, Danmark, Eventyr, Action, Komedie, 95 min.

    Dansk titel: Ved verdens ende
    Instr: Tomas Villum Jensen Prod: Daniel Baur, Johanne Stryhn Felding, Tivi Magnusson, Cathy Overett, Christian Potalivo, Oliver Simon Manus: Anders Thomas Jensen Foto: Jan Richter-Friis Klip: Anders Villadsen Mus: Dale Cornelius
    Priser
    • RB-N - Bedste skuespillerinde (Hjort Sørensen)
    • RB-N - Bedste scenografi
    • RB-N - Bedste sminke
    • RB-N - Bedste special effects
    • RB-N - Bedste musik
    • RB-N - Bedste sang