Far til fire i sneen (1954)

    Far vinder en skirejse for hele familien til Norge, og selvom fru Sejersen uanmeldt tager med, bliver rejsen alligevel fuld af gode oplevelser.


    UDPRÆGET IDYL

    De originale Far til fire-film:
    Far til fire (1953)
    Far til fire i sneen (1954)
    Far til fire på landet (1955)
    Far til fire i byen (1956)
    Far til fire og onkel Sofus (1957)
    Far til fire og ulveungerne (1958)
    Far til fire på Bornholm (1959)
    Far til fire med fuld musik (1961)
    Far til fire i højt humør (1971)

    Tænk om familieidyl kunne være så udpræget i virkeligheden, som den er i Far til fire-filmene, så var der snart sagt ikke en mundvig i denne verden, der ikke vendte opad. Det eneste, der for en stund kan få smilene til at blegne i den hjertevarme og ligefremme historie, er en smule jalousi eller hjertesorg - men han eller hun bliver helt sikkert snart god igen.

    Den ideelle trafikant
    Far bliver i denne anden film i serien stoppet af to journalister på vej til arbejde. Han fylder 50 selvsamme dag, og journalisterne tager ham til side, da de har bemærket, at han er ’den ideelle trafikant’. Det skal han belønnes for, og bladet forærer Far og hans familie en skirejse til Norge.
     

    Det gode humør

    I Norge lærer børnene at stå på ski, mens Far forstuver foden og kan blive indendørs på hotellet, hvilket bekommer ham ganske godt. Mindre rart er det, at fru Sejersen er med og er ved at gå Far på nerverne med sin emsige omsorg. Derfor sendes bud efter onkel Anders, der snart tropper op med sit gode humør.

    Lykkelig atmosfære
    Man skal være gjort af granit for ikke at trække på smilebåndet ad den næsten til mindste detalje lykkelige atmosfære. Det er betagende, og det er smittende - og i denne tidlige film i serien er det også originalt. Ib Schønbergs faderfigur er utroligt kærlig og spillet så afdæmpet, at man ikke kan andet end elske ham.

    Onkel Anders’ slalomløb
    Peter Malbergs onkel Anders er fjollet men ikke fjoget, og hans kunstfærdige slalomløb er vel nærmest en klassiker i danske film. Lilleper er helt bestemt nuttet i disse tidlige film, og hans kære sang "Hej for dig og hej for mig" er både en ørehænger og fuld af charme, midt i de norske fjelde.



    Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018