Quantum of Solace (2008)

Trænger man til at få en film serveret på et sølvfad, er James Bond næsten altid vejen: Silkeblød action uden pauser, veltimet spænding fra smidige kroppe og spindende maskiner. Den 22. Bond-film, "Quantum of Solace", er ingen undtagelse.

Fyldt til randen
Bond har altid med den største selvfølgelighed gjort brug af det nyeste inden for moderne teknologi, men gennem årene har filmene naturligt nok fulgt med tiden: Således er de nyeste film på det nærmeste fyldt til randen med højteknologi.
 

En kritisk grænse

Der kommer vel et tidspunkt, hvor dette bliver for meget for selv et Bond-univers, og i denne film er vi ved at nærme os en kritisk grænse for, hvor mange fikse anordninger med påklistrede lydeffekter, som det er absolut nødvendigt at stoppe i filmen.

Sindssygt dyrt koncept
Men lad nu det ligge! Indtil videre går det meget godt med underholdningen, og selvom "Quantum of Solace" også på det nærmeste har for travlt med at rejse kloden rundt, er det samtidig en herlig del af det guldrandede og sindssygt dyre koncept.
 

Personligt hævnmotiv

James Bond har denne gang et personligt hævnmotiv, og i hans bagland er rådgiveren M således ekstra omhyggelig med at holde øje med sin agent. Der bliver kamp til stregen, når Bond går i kødet på et påstået miljøforkæmper, der efterhånden har sat sig på det meste af vandressourcerne i Bolivia.

Jagt i høj fart
Til vand, til lands og selvfølgelig i luften går den vilde jagt i høj fart, og adrenalinpumperne får ingen pause. Sådan skal en Bond-film være, og ind imellem nyder man dette med et stort smil på læberne.
 

Glanspolering

Men der kan også gå for meget glanspolering i agentens usårlighed. Bond-filmene kan meget nemt gå hen og miste charmen helt, hvis ikke man igen bringer mere af den oprindeligt underfundige humor ind i billedet. Den er der ikke meget af i dette actionbrag.