X-Men (2000)

    I en ikke så fjern fremtid er Jorden fuld af mutanter med specifikke ekstraordinære evner. De gode kæmper mod de onde.


    MUTANTER I KAMP

    Sammenhængende film:

    X-Men (2000)

    X-Men 2 (2003)

    Deadpool (2016)

    Logan (2017)

     

    Det er ikke helt normale mennesker, der tørner sammen i dette sprudlende science fiction-univers.
     

    Ekstraordinære evner

    Faktisk er det mutanter: de har alle det til fælles, at de har ekstraordinære og overnaturlige evner.
     

    Inter-mutantisk kamp

    Men da nogle af "over-mutanterne" bruger evnerne for egen vindings skyld, sætter det gang i en inter-mutantisk kamp.

    Sprød underholdning
    Der er sprød underholdning i det visuelt elegante fremtidsunivers, og de enkelte personers særheder er både fascinerende og morsomme i filmens selvironiske tilgang.

    En ekstrem film
    På mange måder også en ekstrem film: fuldt blus fra start til slut, både på billede- og lydsiden. Det har sin charme, men det bliver også et ufiltreret bombardement, der virker trættende i længden.

    Velintegrerede skuespillere
    Skuespillerne har det sjovt og synes velintegrerede i det spektakulære univers. Undtagelsen er Anna Paquin, hvis kronisk opspilede øjne og bævende mund synes noget hult spillet.



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2000, USA, Science Fiction, Action, 104 min.

    Dansk titel: X-Men
    Instr: Bryan Singer Prod: Lauren Shuler Donner, Ralph Winter Manus: David Hayter Foto: Newton Thomas Sigel Klip: Steven Rosenblum, Kevin Stitt, John Wright Mus: Michael Kamen