Cobardes (2008)

    En lille gruppe drenge mobber klassens rødhårede, blandt andet med voldelige mobiloptagelser, men hævnen kan blive sød.


    BLOD, SVED & NONSENS

    Her er et eksempel på en ungdomsfilm uden nogen form for emotionel forståelse for det penibelt følsomme stof, den er drejet omkring.

    Der er i stedet tale om en film skabt af et par spanske instruktører, der har været langt mere fokuseret på at forme en pansret skal om historien, i stedet for at finde ind til kernen - den psykologiske nerve.

    En due på speed
    Det kommer tydeligt til udtryk fra filmens første sekund. Gennem anslaget krydsklippes der hæsblæsende mellem løbende drenge og en nyhedsoplæser på job. Scenen er underlagt pumpende musik, og kameraføringen er alt andet end et forlænget øje; snarere påmonteret en due på speed.

    Flaksende og ukoncentreret
    Det indrammer meget godt, hvad det er filmen vil. Målet har givetvis været at pumpe så meget adrenalin som overhovedet muligt ind i den narrative skal i et forkrampet forsøg på at tilnærme sig en flaksende og ukoncentreret stil, der er kendetegnende ved mange teenageres livsstil i dag.

    Mislykket mission
    Filmens mission mislykkes fatalt. Det vil sige: den er lige netop så flaksende og usammenhængende, at man har glemt hver en sammenhæng mellem de enkelte scener - eller også har man fuldstændig mistet interessen som følge af den overlagte voldtægt på sanseapparatet.

    En lille gruppe drenge har udset sig klassens rødhårede som mobbe-offer. Han får grimme sms’er og en på goddaw’en, og hjemme bliver han mødt af uforstående forældre.

    Bedre går det ikke for en af de slemme drenge, når han kommer hjem. Han bliver også mødt af en mur af voksenidioti og gammeldags konservatisme, så hvordan skal det store mobbedrama nogensinde blive løst?

    Historien et svagt biprodukt
    Det har instruktørerne overladt til den konstant kreative kameraføring, den pumpende musik og den kække klipning.

    For historien forbliver et svag og undertrykt biprodukt af en film, der fra starten har været alt for optaget af sit udtryk: "Se mig! Hør mig!" Både i denne kontekst og som følge af elendig casting, rammer et generelt meget lavt niveau blandt skuespillerne som en mur fra første scene.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2008, Spanien, Psykologisk drama, Børn på film, Coming of Age, 89 min.

    Dansk titel: Kujoner
    Instr: José Corbacho Prod: Julio Fernández, Tadeo Villalba hijo Manus: José Corbacho, Juan Cruz Foto: David Omedes Klip: David Gallart Mus: Pablo Sala
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation