Fængslende feriedage (1978)

    Fire herrer skal afsone en straf i arresten i Maribo for spirituskørsel. Opholdet i fængslet skal vise sig at blive temmelig afslappet.


    AFSLAPPET FÆNGSELSOPHOLD

    Positivt overraskende og betydelig mere fængslende folkekomisk farce, end overfladen ellers lægger op til. "Fængslende feriedage" blev både Jørgen Rygs og Dirch Passers sidste film, og særligt Ryg leverer en meget fin, afdæmpet og satirisk velafbalanceret præstation.

    Gør knuder på sig selv
    Det er historien om fire meget forskellige herrer, der mødes i toget på vej mod Maribo. Det vil sige, filmens omdrejningspunkt er Rygs Henry Villand Møller, der gør mange knuder på sit beskedne selv for at undgå at afsløre, at han skal fjorten dage i arresten for spirituskørsel.

    Postevandskontrollør
    Og det er sin sag med en overemsig mor (Birgitte Federspiel) og en omsorgsfuld lillemor (Lisbet Dahl) hjemme i privaten. Så det hedder sig, at Henry skal to uger til Saudi-Arabien i embeds medfør (Henry er postevandskontrollør.)

    Ingen indrømmelser
    De tre andre herrer i toget er heller ikke glade for at indrømme lollandsrejsens formål, men firkløveret mødes alligevel ved indgangen til arresten, hvor Dirch Passers betjent Frost tager udtryksløst imod.

    Afslappet fængselsophold
    Snart er herrerne i fuld gang med at afsone i et fængsel, der vist godt kan kaldes en smule afslappet. Og så er der plads til alt fra lagkageløjer til moderne kompositionsmusik (Ole Ernsts Tam er tolvtone-inspireret og får arrestforvalterens klaver stillet til rådighed.)

    Bedst i starten
    "Fængslende feriedage" er renest og mest vellykket i den første halve times tid, mens skildringen endnu centrerer sig om Jørgen Rygs Henry, der er en udtalt undskyldning for sig selv. Særligt forholdet til den frygtelig overobserverende mor (i en fin præstation af Birgitte Federspiel) er godt beskrevet.

    Decideret lagkagekomik
    Fængselsopholdet udvikler sig til det noget opskruede – efterhånden med decideret lagkagekomik – men noget fladpandeflop når komedien aldrig at blive. Hertil er karakterskuespillet ganske enkelt for godt. Ud over Ryg, Passer og Ernst består inderkernen i historien af veloplagte Preben Kaas og Arthur Jensen.

    Meget fine biroller
    I mindre biroller er særligt Torben Jensen helt uimodståelig som hyper-hippie undercover-narkobetjent, hvis diktion tilmed er præget af hans hemmelige mission. Og så leverer Henning Jensen en helt igennem morsom vanvidspræstation som den fastspændte Kissinger, der låses op til nye rødsprængte vanvidsbetragtninger.

    Ikke megen inspiration
    Ulf Pilgaard sejrer i en ultrakort scene som lægen, der er sur og uoplagt og tager fejl af journalerne. Bjørn Puggaard-Müller og Elin Reimer udgør det søde arrestforvalterpar, der er mere end gode nok på bunden. Dirch Passer er i denne, sin sidste rolle ikke ueffen, men hans materiale yder omvendt ikke meget plads til fuldbyrdet inspiration.

    Delte meninger
    Der var meget delte meninger om "Fængslende feriedage", da den fik premiere i 1978: "Fladpandet sjusk" og "Dansk folkekomedie, når den er værst", var nogle af de hårdere gloser, pressen brugte.

    Ryg i topform
    Men der var også fokus på særligt Jørgen Rygs fine spil: "En uforpligtende lagkagekomedie" med "fremragende Jørgen Ryg" og "Ryg i topform i morsom farce".

    Morsom replik
    Birgitte Federspiel har en beskidt replik ved udsigten til sønnens arabiske rejse: "Min søn skal ikke drikke forgiftet negervand uden at være vaccineret."



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024