Haakon Haakonsen (1990)

    En 13-årig dreng med hænderne skruet rigtigt på klarer skær og øde øer på egen hånd, efter at et sørøverskib er kæntret.


    HEFTIGT BØRNEEVENTYR

    I bedste Hollywood-stil kaster denne norske co-produktion sig ud i bølgen blå, så det sprøjter med vand, krudtslam og rappe replikker. Det er 13-årige Haakon Haakonsen, der i 1850 oplever alle tiders eventyr. Et eventyr, der må siges at gøre ham til en rigtig mand i en tidlig alder.

    Alene på øde ø
    En grum sørøver, en blind passager, og alt der ligger midt imellem, havner efter et møde med et skær i bølgerne, og Haakon kæmper sig alene i land på en øde ø. Først efter lange og dygtige overlevelseshandlinger bliver han genforenet med sine venner, og den lange vej hjem til Norge kan begynde.

    Dikterende stemning
    I mere end rigelig effektindpakning serveres den ene overdrivelse efter den anden, så børnene rigtigt kan lade sig rive med af den dikterende stemning.

    Ingen originalitet
    Der er ikke megen originalitet at spore. Handlingen kliner sig som stramtsiddende polyester op ad en genreskabelon uden overhovedet at være selvkritisk eller byde ind med en egen stil. Fair skuespil gør filmoplevelsen slugbar.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1990, Norge, Sverige, USA, Eventyr, Drama, Teenagere, Coming of Age, 92 min.

    Dansk titel: Håkon og sørøverne
    Instr: Nils Gaup Prod: John M. Jacobsen Manus: Nils Gaup, Bob Foss, Greg Dinner, Nick Thiel Baseret på: bog af O.V. Falck-Ytter Foto: Erling Thurmann-Andersen Klip: Nils Pagh Andersen Mus: Patrick Doyle