The Elephant King (2006)

    To vidt forskellige brødre mødes i Thailand, hvor den ene er på stoffer og den anden desperat søgende efter et ståsted i livet.


    TRAUMER I LOOP

    Her hamres budskabet ind via nærmest endeløse gentagelser af stemninger og akavede mellemmenneskelige relationer. Første og anden gang er det nok interessant, men har vi brug for at køre i ring? Resultatet er en selvkvælende film uden forløsning.

     

    Thailandsk eksil

    Brødrene Oliver og Jake er meget forskellige. Oliver er indadvendt og depressiv og fører en stille tilværelse hjemme hos forældrene i USA, mens Jake er fest-, druk- og horenarkoman i eksil i Thailand. Den frustrerede mor ser meget gerne, at Jake kommer hjem, ikke mindst fordi myndighederne er på jagt efter ham. Så hun sender Oliver til Thailand i håbet om, at han kan få lokket Jake med hjem.
     

    En følelsesmæssig vækkelse

    I Thailand bliver Oliver imidlertid vækket følelsesmæssigt og seksuelt til live af en lokal kvinde. Og imens fortsætter Jake sit sololøb udi diverse misbrug og er ikke særlig sød ved sin bror, når sandhederne skal gøres op.

    Vekslende musik-skydække
    Plottet rummer hæderlige forsøg på at skildre de broderlige identitetskriser og en spirende seksualitet i det hektiske thailandske sex-slaraffenland. Instruktøren forfalder imidlertid – udover de trættende gentagelser – til en slibrigt sovset indpakning, hvor særligt det vekslende skydække af pop- og feel good-musik sørger for den ultimative latterliggørelse. Hvad skal man fx sige til sød musak til en akavet hand job-scene?

    Fair skuespil
    Det broderlige skuespil er fair, omend alt for groft skåret ud i karton. Ellen Burstyn er lidt for amerikana-vammel i sin karakteristik af den udtalt frustrerede mor.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2006, USA, Psykologisk drama, Romantik, Drama, 92 min.

    Dansk titel: The Elephant King
    Instr: Seth Grossman Prod: Emanuel Michael, Tamat Sela, Tom Waller Manus: Seth Grossman Foto: Diego Quemada-Diez Klip: Lee Chatametikool, Inbal B. Lessner Mus: Adam Balazs