Skånska mord - Yngsjömordet (tv) (1986)

    Efter faderens død indleder mor og søn et intimt forhold, og intet kan holde dem fra hinanden, selvom de godt ved, at det er forkert.


    INCESTUØS KRYBEN

    Sammenhængende i denne serie:
    Skånska mord - Esarparen (tv) (1986)
    Skånska mord - Veberödsmannen (tv) (1986)
    Skånska mord - Bessingemordet (tv) (1986)
    Skånska mord - Hurvamorden (tv) (1986)
    Skånska mord - Yngsjömordet (tv) (1986)

    Sidste film i den uhyggeligt effektive "Skånska mord"-serie runder af med en incestuøs kryben af sjældent høj kaliber.

    I 1880'erne har mor og søn et intimt kærlighedsforhold, som de begge ved ikke er sundt. Men de kan ikke holde sig fra hinanden.

    Selvom sønnen gifter sig med en jævnaldrende kvinde, evner han slet ikke at være kærlig over for hende, og dette ubehagelige trekantsdrama kan næsten kun køre helt af sporet.

    Fokus på detaljen
    Instruktør Richard Hobert indfanger med præcision og fokus på detaljen de mange psykologisk flertydige lag i handlingen. Samtidig er filmen et stærkt og troværdig tidsbillede på Skånes bondesamfund anno ca. 1888.

    Indlevelse
    Skuespillet er i rige mål præget af indlevelse i den absurde og frastødende historie. Ikke mindst den megen sladder i krogene omkring trekantsdramaet er fint ramt i stærkt spillede biroller.

    Direkte forbindelse
    Betagende simpelt fotograferet og stort set befriet for filmmusik er tilskueren sig langt mere direkte forbundet med den stærke historie og de åbne skånske landskaber. Det meste af handlingen udspiller sig i øde, golde snelandskaber.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1986, Sverige, Krimi, Thriller, Drama, 115 min.

    Dansk titel: Skånska mord - Yngsjömordet (tv)
    Instr: Richard Hobert Prod: Lasse Lorentzon Manus: Max Lundgren Foto: Lars Crépin Klip: Christer Swede