Det ender med bryllup (1943)

    En reklamemand har udset sig en ung kvinde. Men før han gør tilnærmelser, sender han sine folk ud for at lære hende at kende.


    UINSPIRERET FARCE

    "Latteren tordnede gennem Salen som et Niagara-Vandfald". "Man skal være en usædvanlig ondartet Tørvetriller, hvis man ikke kan more sig over denne Film". Sådan lød det i samtidspressen, da Lau Lauritzens seneste filmfarce havde premiere i 1943.

    Uinspireret historie
    Så man må tage på sig, at man nok er en usædvanlig ondartet tørvetriller, når man i dag betragter filmen og finder den alt andet end morsom - med stift skuespil og en uinspireret historie: "Det ender med bryllup" er mest interessant, fordi den er indspillet under krigen.

    Reklamebureau i perspektiv
    Historien tager sit udgangspunkt i et reklamebureau, der drives af Poul Reumerts distingverede fabrikant Steen Andersen, med Ib Schønberg som propagandachefen Ib Holm ved sin side. Dette er interessant i dag, fordi filmens producer, Henning Karmark, sammen med netop Ib Schønberg sidst i 30’erne stiftede Grøns Reklamebureau (som Karmark senere førte videre alene i forretning med tyskerne.)

    Ingen tyskersatire
    I "Det ender med bryllup" klinger betegnelsen propagandachef af Goebbels, men Schønberg er til lejligheden i stedet udstyret med en moustache meget lig Hitlers! Hvorom alting er emmer filmen ikke ligefrem af tyskersatire, hertil var Karmark jo også anderledes disponeret.

    På kvindejagt
    Fabrikanten har set en henrivende kvinde til hest og vil nu vide mere om hende, før han satser på at gifte sig med hende. Derfor sætter han propagandachefen i arkiverne - og Poul Reichhardts assistent Poul Hammer i marken for at lære den yndige rideskolelærerinde at kende.

    Stivbenet iscenesat
    At der er 27 år imellem Reumert og rideskolelærerinden i skikkelse af tandpastasmilet Berthe Qvistgaard er uden interesse for filmen, men troværdig forekommer den stivbenede og iscenesatte forelskelse ingenlunde.

    Kreativt kurmageri
    Det er ellers kreativt tænkt at bringe kurmageriet ud i pressen, som da fabrikanten indrykker en helsidesannonce med "Til lykke, Grete" i anledning af sin prinsesses fødselsdag. Det skal nok gøre indtryk!

    Tør & uinspireret
    Reumerts præstation er mere tør og uinspireret end en indtørret rosin. Det er stift og helt uden glimt i øjet, men han forførte ikke desto mindre samtidspressen- og publikum. Ib Schønberg er omvendt overgearet helt ude af proportioner, måske fordi han følte, at han spillede op imod et dødt gulvbræt.

    Latterbrus i samtiden
    Poul Reichhardt er ude i en helt uklædelig farcespillestil, mens Henry Nielsens staldkarl er decideret tåbelig med de påtvungne polypper, der gør hans tale komplet uforståelig. Muligvis er dette elementet, der fik samtidsbiograflatteren til at bruse som en flod i brunst.

    Kaas i debutrolle
    Sjovere er det at få øje på 13-årige Preben Kaas’ debutrolle som kæk piccolo på reklamebureauet. "Det ende med bryllup" er en udtalt studiefilm med ganske få afstikkere til den fri verden. En primitiv lyd flankeret af Sven Gyldmarks arketypisk flade musik sætter stemningen fra start.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018