Svend (2011)

    Politikeren Svend Auken var en arbejdshest, også i den seneste tid hvor han kæmpede mod en fremskreden kræftsygdom.


    DEN DØENDES ÅND

    Svend Aukens kone, Anne Regitze Wivel, tog den kærlige beslutning af filme sin mands sidste tid, efter at hans prostatakræft bredte sig til knoglerne.

    Tæt på mennesket
    I et knapt to timer langt portræt kommer vi tæt på mennesket og politikeren Svend Auken, der ikke ville kaste håndklædet i ringen, før end det var absolut nødvendigt.

    Hudløst ærligt
    Filmen er hudløst ærlig. Wivels kamera er ikke et filter men snarere et bånd mellem mand og kone. På dén måde stiller Svend Auken ikke op til noget. Han har en samtale med sin kone. Tilskueren er fluen på væggen.

    Ærefrygt og kærlighed
    Indsigten i Aukens utrættelige politiske engagement former en stor ærefrygt og kærlighed til en sjældent karismatisk figur i dansk politik.

    Dødens pust i nakken
    Men det er selvsagt grundet dødens pust i nakken, at filmen bliver både rørende og dybt perspektiveret.

    Den evige usikkerhed
    Tilstedeværelsen af døden. Den evige usikkerhed: hvornår skal jeg dø, kommer jeg mig, virker behandlingen? Det er mødet med de eksistentielle overvejelser i forbindelse med kræftsygdommen, der er filmens mest bevægende aspekt.

    Rørt og rystet
    Man bliver rørt og rystet i et sart og hjerteligt mådehold. Filmen vil ikke andet end tegne et portræt.

    "Svend" er Svends film
    Selvom man kan indvende, at Wivel er for gavmild med filmmusikken, ændrer det ikke ved det faktum, at "Svend" er Svend Aukens film, ingen andens.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2011, Danmark, Dokumentar, Biografi, 113 min.

    Dansk titel: Svend
    Instr: Anne Regitze Wivel Prod: Sigrid Dyekjær Foto: Anne Regitze Wivel, Ulrik Wivel Klip: Camilla Skousen, Peter Winther Mus: Povl Kristian
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BD-N - Bedste dokumentarfilm
    • RB-N - Bedste dokumentarfilm