Elle s'appelait Sarah (2010)

    En amerikansk journalist i Paris kommer på sporet af en hjerteskærende historie om en 10-årig pige, der gemte sin lillebror i garderobeskabet i 1942.


    DET STORE HJERTE

    Den franske film nr. 2 fra 2010 med samme historiske indhold: Ligesom La rafle. (2010) skildrer "Elle s'appelait Sarah" nazisternes sammenstuvning af 13.000 jøder i den lukkede cykelbane Vélodome D'Hiver.

     

    Hjerteligt budskab
    Men Sarah-filmen er gudskelov så meget desto mere vellykket, og budskabet er både hjerteligt og rørende i en grundlæggende velafbalanceret iscenesættelse. Den amerikanske journalist Julia Jarmond er blevet bedt om at skrive en artikel om nazisternes sammenstuvning af 13.000 jøder i Vélodome D'Hiver i 1942.
     

    I kampens hede..

    I sin research falder Julia over en hjerteskærende historie, som hun bliver så grebet af, at hun er nødt til at forfølge den: En 10-årig pige gemte i kampens hede sin lillebror i et skab, så nazisterne ikke skulle finde ham. Julia graver løs i sagen og kommer snart i forbindelse med pigens familie. Historien folder sig efterhånden ud som både rørende, trist og livsbekræftende.

    Flere tidsniveauer
    Filmen er således fortalt på flere tidsniveauer: nutiden og 1942 samt et stykke frem. Journalistens arbejde og pigens traumer flettes ind i hinanden med glidende overgange, og begge historier er lige vedkommende, fordi de komplimenterer hinanden.
     

    Jordnær fortællestil

    Væsentligt for slugbarheden er den pænt jordnære fortællemåde, der ikke smører alt for tykt på de potentielt overdramatiserbare temaer. Ganske vist er en fuldt orkestreret filmmusik sine steder alt for svulstig, men dette opvejes af en række hjertelige skuespillerpræstationer og troværdige historiske tilbageblik.

    Universelt hjertegribende
    Det er dog den universelt hjertegribende historie om barnets traumatiske oplevelser, der gør filmen særligt beundringsværdig. Enhver forælder eller empatisk person vil føle det hårrejsende gys ved separationen af kvinder og børn samt pigens dybfølte kærlighed til sin lillebror.
     

    Ægteskabelige gnister

    I nutidens hverdagsliv fornøjes man af det ukrukkede portræt af små ægteskabelige gnister, ligesom journalistens møde med krigspigens søn udgør stærke scener; særligt fordi Aidan Quinn her træder ind i den lille birolle og yder en fantastisk præstation.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2010, Frankrig, Krigsdrama, Børn på film, 111 min.

    Dansk titel: De kalde hende Sarah
    Instr: Gilles Paquet-Brenner Prod: Stéphane Marsil Manus: Serge Joncour, Gilles Paquet-Brenner Baseret på: roman af Tatiana De Rosnay Foto: Pascal Ridao Klip: Hervé Schneid Mus: Max Richter