Little Ashes (2008)

    Digteren Federico García Lorca, kunstneren Salvador Dalí og filminstruktøren Luis Buñuel krydser klinger, kærlighed og venskab.


    ROD I KAOS

    En ikke videre vellykket triple-biografisk film, der sætter fokus på tre store kunstneres veje, der krydses - særligt digteren García Lorca og kunstmaleren Salvador Dáli, der også indleder et kærlighedsforhold.

    Filmen forsøger at gå tæt på kunstnernes privatliv, men resultatet er rodet og uden egentligt fodfæste. Heller ikke kunsten formidles på nogen interessant måde, og skuespillet har ikke det nødvendige glimt i øjet.

    Raffinerede farvetoner
    Ind imellem lykkes det instruktør Paul Morrison at indfange fabelagtige stemninger i flotte visuelle kompositioner (særligt aftenscenen i båden, hvor digteren og kunstmaleren ror mod mørket i raffinerede farvetoner).

    Det homoseksuelle tema er herskende fra filmens start, og fokus er på det problematiske og fortrængte i et umuligt kærlighedsforhold.

    Rod i kaos
    Herefter jappes begivenhederne i stigende grad igennem, og helt galt går det hen imod slutningen, hvor der hersker egentlig rod i kaos.

    Musikken er nærmest konstant en klods om benet. Lige dele udefinerbar musak og spanske guitar-toner kvæler enhver ægte intention.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2008, Storbritannien, Biografi, Drama, Romantik, Homoseksuelt tema, 112 min.

    Dansk titel: Little Ashes
    Instr: Paul Morrison Prod: Carlo Dusi. Jonny Persey, Jaume Vilalta Manus: Philippa Goslett Foto: Adam Suschitzky Klip: Rachel Tunnard Mus: Miguel Mera
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation