Marie Krøyer (2012)

    Hustruen til den kendte skagensmaler, P.S. Krøyer, må stå model til meget med en sindssyg mand og behov for kærlighed.


    POLERET KAMMERSPIL

    Baseret på Anastassia Arnolds ekstremt populære bog, "Balladen om Marie", serverer Bille August her et teatralsk, intimt kammerspil med fokus helt og aldeles på parforholdets skærsild, den altfortærende sindssygdom og de mange tab, afsavn og frustrationer.

    Intimt fokus
    Filmen er så fokuseret på denne intimitet, at man som tilskuer ikke kan ryste følelsen af at være vidne til en teateroplevelse af sig.
     

    Utilregnelig & ubehagelig

    Filmen fortæller historien om den dygtigste og mest berømmede af de store skagensmalere, P.S. Krøyer - men særligt om hans unge kone, Marie, der elsker sin mand, selvom hans sindssygdom i lange perioder gør ham utilregnelig og ubehagelig.
     

    Kærlighedens karrusel

    Men selv den mest trofaste hustru kan give efter, når den ægte kærlighed melder sig, som det er tilfældet, da den unge svenske komponist, Hugo Alfvén, bekender sin kærlighed for hende. Marie springer nu på den store og svimlende kærlighedens karrusel og havner i en situation, hvor hun kan miste sin datter.

    Alt afhænger af skuespillet
    Bille August kunne med meget stor fordel have inddraget naturen som et bredere dramatisk og perspektiverende vingefang, men kammerspillet vinder i næsten hver en sammenhæng. Filmen får hermed en alvorlig slagside til det ekstraordinært intime, hvor alt afhænger af skuespillet.

    Aldrig helt godt
    I kammerspillet er skuespillet og personinstruktionen selvfølgelig helt afgørende, men man må desværre konstatere, at det aldrig bliver rigtig godt. Det er et spørgsmål om format, situationsfornemmelse og afgrænsning i forhold til tid, rum og perspektiv. Den noget brogede sammensætning af skuespillere finder kun glimtvist fodfæste i det nærhedsfokuserede stordrama.

    Tung diktion
    Diktionen er et af de tungeste elementer i spillet. Birgitte Hjort Sørensen evner ikke at brænde igennem for alvor, når det rigtig spidser til, og talen har en tendens til at blive oplæsende snarere end indlevende. Søren Sætter Lassen er bedst, når han er oprigtigt i affekt, som fx da han konfronteres med konens sidespring. Det svingende humør og den svære sygdom formidler han langt mere grumset med tilsvarende utydelig tale
     

    Varmt portræt

    Bedste formidling og indlevelse finder man i Sverrir Gudnasons varme portræt af elskeren og komponisten Hugo Alfvén. Her forenes udstråling med dybde og kant.

    Omhyggeligt tidsbillede
    Som ventet kan man ikke sætte en finger på det tekniske. Bille August er meget omhyggelig med at forme et så troværdigt og nøjagtigt tidsbillede som muligt, men i virkeligheden er perfektionismen ikke et udpræget plus for filmoplevelsen
     

    Salmeagtigt rosenrødt

    Stefan Nilssons originalmusik udvikler sig gennem filmen fra det simple soloklaver til fuld strygerbesætning over et simpelt men ligeså uinteressant tema, der er alt for salmeagtigt rosenrødt.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2012, Danmark, Sverige, Biografi, Drama, 102 min.

    Dansk titel: Marie Krøyer
    Instr: Bille August Prod: Signe Leick Jensen, Karin Trolle Manus: Peter Asmussen Baseret på: bogen "Balladen om Marie" af Anastassia Arnold Foto: Dirk Brüel Klip: Gerd Tjur Mus: Stefan Nilsson
    Priser
    • BD - Bedste birolleskuespiller (Kenter)
    • RB-N - Bedste skuespiller (Sætter-Lassen)
    • RB-N - Bedste skuespillerinde (Hjort Sørensen)
    • RB-N - Bedste fotografering
    • RB-N - Bedste kostumedesign
    • RB-N - Bedste scenografi
    • RB-N - Bedste makeup