The Killer Elite (1975)

    Et par eksperter i drab fra en hemmelig organisation bliver hinandens værste fjender, da den ene pludselig skyder den anden.


    ELEGANT ACTION

    Frem for alt elegant og æstetisk formidlet beviser Sam Peckinpah endnu engang, at han har ekstraordinært godt fat i actiongenrens tråde.
     

    Dræber uden at blinke

    To agenter fra en hemmelig organisation er eksperter i at slå ihjel uden at blinke. De kender hinanden godt, men alligevel skyder den ene pludselig den anden i knæskallen, så en fremtid som invalid synes sikker. Men den sårede vil tilbage – ikke mindst for at bevise, at en knust knæskal ikke betyder, at man ikke kan få hævn.

    Spirende hævntema
    Filmen fungerer bedst i den første halvdel, altså en god times tid. Her er der god fastholdt spænding omkring det spirende hævntema. Efterhånden som psykologien bliver omformet til konkret drama, taber filmen noget af pusten men byder dog på et spektakulært klimaks i de sidste scener.

    Smukke billeder
    Det er kendetegnende for Peckinpah, at locations og fotografering er fulde af overraskelser, en elegant æstetik der afføder enormt smukke billeder.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1975, USA, Action, Krimi, Thriller, 122 min.

    Dansk titel: The Killer Elite
    Instr: Sam Peckinpah Prod: Martin Baum, Arthur Lewis Manus: Marc Norman, Stirling Silliphant Baseret på: roman af Robert Rostand Foto: Philip Lathrop Klip: Tony De Zarraga, Monte Hellman Mus: Jerry Fielding