Rescued by Rover (1905)

    Et spædbarn bliver stjålet fra en barnevogn af en alkoholiseret sigøjnerkvinde. Heldigvis har hunden Rover fået færten og kan lede faderen til barnet.


    EN HUNDEHELT

    Film med hunden Blair:
    Alice in Wonderland (1903)
    Rescued by Rover (1905)
    The dog outwits the kidnapper (1908)

    Helstøbt herlig hundeheltefilm. Det må være det tre H’er, der skal indlede denne anmeldelse af kortfilmsthrilleren "Rescued by Rover" fra 1905.

    Den første dyrehelt
    Længe før Lassie fik hår på halen og Pluto fik tegnet trædepoter blev Rover filmhistoriens måske første dyrehelt. Rover redder et spædbarn fra en grum skæbne, efter at en alkoholiseret sigøjnerkvinde med væmmelige bagtanker har taget barnet til fange.

    Smittende entusiasme
    Med en smittende entusiasme og betagende fremdrift følger vi Rover på sporet af barnet - tilbage til barnets forældre - og ad sammen rute igen med barnets far i hælene.

    Magisk
    Det er fortryllende og på en måde magisk som de gamle filmoptagelser i dag former en fortættet atmosfære af lige dele elegance, humor og dyrekærlighed.

    Hunden Blair, der spiller hovedrollen som Rover, havde allerede i 1903 fået sit gennembrud som den store hund i Cecil Hepworths kortfilm, "Alice in Wonderland", ligesom det blev til et par roller mere som Rover frem til 1908.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1905, Storbritannien, Thriller, 7 min.

    Dansk titel: Rescued by Rover
    Instr: Lewin Fitzhamon, Cecil M. Hepworth Prod: Cecil M. Hepworth Manus: Mrs. Hepworth Foto: Cecil M. Hepworth