Rocky Balboa (2006)

    En tidligere verdensmester i boksning er nu blevet 60 år og kan ikke stå for fristelsen, da han udfordres af den nuværende mester.


    SLAGFAST PUNKTUM

    Sammenhængende film:
    Rocky (1976)
    Rocky II (1979)
    Rocky III (1982)
    Rocky IV (1985)
    Rocky V (1990)
    Rocky Balboa (2006)

    40 år efter den første Rocky-film og 16 år efter afslutningen på de fem sammenhængende film genoptager Sylvester Stallone boksefilmkonceptet til en sidste omgang.

    Potentiale
    Dét er der potentiale i. Man kunne få en hel del perspektiv og nostalgi ind i sådan en affære. Men det bliver i Stallones iscenesættelse desværre - og forventeligt - en film, der er mere hårdtslående end egentlig hjertelig.

    Mange muligheder
    Dette til trods for, at der er masser af muligheder i manuskriptet, ikke mindst fordi Balboa i mellemtiden er blevet enkemand. Den tidligere mesterbokser Rocky Balboa har for længst indstillet karrieren og driver nu en italiensk restaurant i Philadelphia. Da den nuværende boksemester får den fikse idé, at han skal bokse mod den gamle legende, kan Rocky ikke stå for fristelsen og træner sig op til en sidste omgang i ringen.

    Søde øjeblikke
    Der er optræk til søde øjeblikke i filmens lange opbygningsfase. En lille flirt, en nuttet hund, en kejtet genforening med sønnen, jævnlige besøg ved konens grav. Det ændrer dog ikke ved, at filmen grundlæggende er uinspireret skåret omkring nøjagtig samme lille skabelon som sine fem forgængere - men måske er dét netop charmen..



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2006, USA, Drama, Sport, 102 min.

    Dansk titel: Rocky Balboa
    Instr: Sylvester Stallone Prod: William Chartorr, Charles Winkler, David Winkler Manus: Sylvester Stallone Foto: Clark Mathis Klip: Sean Albertson Mus: Bill Conti
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation