Amor crudo (2008)

    En gruppe gymnasiedrenge oplever deres sidste skoledage sammen i bånd af venskab, sammenhold og flyvsk seksualitet.


    TÆT PÅ HINANDEN

    Kærlig og troværdig skildring af en gruppe gymnasiedrenges sidste skoledage sammen, før de sidste eksaminer og den måske endelige afsked.

    Kortfilmen er skøn i al sin simplicitet og ægthed: det meste af filmen er en gang kropsligt kærlig kludermor, hvor drengene - uden at det behøver have seksuelle undertoner - ikke er bange for at tage fat i leg og gensidig ømhed.

    Antydninger & detaljerigdom
    Det homoseksuelle aspekt eksperimenteres der dog også med. Her er filmen i sine antydninger og detaljerigdom nærværende og vedkommende. Der bliver aldrig tale om nogen form for opstilling eller tydelig konstruktion.

    Ærlighed & længsel
    Fint og hjerteligt skuespil fra alle involverede; en livsbekræftende og kærtegnende filmoplevelse af ærlighed, længsel, kærlighed og venskab, uden fordomme.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2008, Argentina, Homoseksuelt tema, Coming of Age, Teenagere, Romantik, 15 min.

    Dansk titel: Raw Love
    Instr: Juan Chappa Prod: Juan Chappa, Martín Deus Manus: Martín Deus Foto: Sebastián Gallo Klip: Alberto Ponce Mus: Nicolas Di Paolo
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation