Der kom en dag (1955)

    En gruppe indædte modstandmænd kæmper i 2. verdenskrigs døende dage med livet som indsats for at gøre nazisterne livet surt.


    ÆRLIG GENGIVELSE

    Velsagtens Sven Methlings bedste film og samtidig et af de finere danske bud på et filmisk portræt af modstandsfolkenes kamp mod nazisterne, denne gang i de døende dage af 2. verdenskrig.

    Todelt filmoplevelse

    Men "Der kom en dag" udvikler sig også til en todelt filmoplevelse, for Methling evner desværre ikke helt at holde det meget fine fokus og den koncentrerede nerve, der hersker i filmens første times tid. En obligatorisk forelskelse skurer således i helhedsbilledet, men ændrer ikke ved, at krigsdramaet lægger en stilsikker historisk linje.

    Ærlig gengivelse

    Betragter man den første times intensitet i detaljen, vil man særligt glæde sig over den ærlige gengivelse af modstandsfolkenes mentale kvaler. Den evige frygt for at blive banket op og siden ned af gestapo- og hipofolk er godt beskrevet, og formidlet i det fint balancerede spil.

    Alvorsfuld med angststrejf

    John Wittig er i denne del af filmen en meget troværdig front-modstandskæmper. Alvorsfuld men med strejf af angst og sjælekvaler. Præstationen ændrer sig i takt med manuskriptets slagsider i retning af det langt mere stereotype, men det er alligevel en af Wittigs bedste filmroller.

    Dramatisk backup

    De øvrige modstandskæmpere tillægges ikke megen betydning i mindre biroller: Louis Miehe-Renard, Per Wiking og Kjeld Jacobsen fungerer mest som dramatisk backup til den centrale historie om Wittigs Henning Pil, kodenavn Pilen.

    I et Nørrebro-baglokale

    Vi befinder os i en af det indre Nørrebros mange sidegader under besættelsen, hvor en cigarhandler tilsyneladende i fred og ro driver sin lille forretning. I et stille værelse bag butikken, med indgang også fra gården, holder en gruppe modstandsfolk dog hemmelige møder: her planlægges udførelsen af nattens gerninger, og herfra udføres noget af den sabotage, der er beordret og dirigeret oppefra. Her hersker et ubrydeligt kammeratskab: "Én for alle - og alle for én!"

    Masser af kvindelig omsorg

    Det er en lettere fejlslagen sabotageaktion, der bringer Pilen i favnen på Astrid Villaumes provste-barnebarn, Eva. Såret og bloddepraveret bliver den stoute frihedskæmper nu passet og plejet med rigelige mængder kvindelig omsorg.

    Meget flot fotografering

    Helt central for filmoplevelsens virkningsfulde stemninger står Aage Wiltrups meget flotte sort/hvide fotografering. Kompositionerne er af stor kunstnerisk værdi, ofte i perspektiver, der stræber langt over den gennemsnitlige danske filmfotografering.

    Fin Gyldmark-musik

    Sven Gyldmark har med sine fine og mørke musikalske toner begået et af sine mere interessante bidrag, og musikken bliver på ingen måde voldbrugt, snarere stikker den hovedet frem som på bestilling. Ganske velovervejet, synes det.

    Positive anmeldere

    Dagbladsanmeldelserne var generelt meget lyst stemt for filmen, med overskrifter som: "Sobert fortalt beretning fra de mørke dage gjorde indtryk", "En virkningsfuld og værdig dansk modstandsfilm, der bringer os den tid menneskeligt ind paa livet", "Hæderfuldt monument over en stor tids mennesker" og "Et værdigt filmmonument over frihedskampens ofre."

    "En prætentiøs opsætning"

    Knud Voejer fandt dog opsætningen som led i markeringen af 10-året for befrielsen prætentiøs, og beskrev premieren med følgende vendinger: I nationale farvers tegn og i en premiereiscenesættelse, der omfattede både musik, projektørbelyste frihedskamps-faner på hver side af det hvide lærred og et pompøst opbud af specielt indbudte honoratiores, holdt Saga Bio i går sin nye film "Der kom en dag" over dåben.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018