A Good Day To Die Hard (2013)

    En politimand fra New York kommer på overarbejde i uventet partnerskab med sin søn i Moskva, da grumme bagmænd truer verdensfreden.


    EN FLAD 5’ER

    Sammenhængende film:
    Die Hard (1988)
    Die Hard 2 - Die Harder (1990)
    Die Hard - With a Vengeance (1995)
    Live Free or Die Hard (2007)
    A Good Day to Die Hard (2013)

    Efter den fantastiske oplevelse med "Die Hard 4.0" er denne 5’er unægtelig en noget tam actionfilm. Gassen er gået af ballonen, personerne er fladt uinteressante, og den hæsblæsende action er serveret tørt og kønsløst. New Yorker-betjenten John McClane får i Moskva hele to overraskelser: en gruppe højkriminelle internationale banditter - og McClane junior i egen høje person.

    Skovlen under skurkene
    Far og søn får nu chancen for at komme tættere på hinanden i en fælles kamp for at få skovlen under skurkene, og det kommer som ventet ikke til at gå stille for sig.

    Tam oplevelse
    Af den uimponerende fløderandede tekniske indpakning sidder man tilbage med en tam oplevelse. Effekterne er mange, men det er kun de ægte og mekaniske stunts, der holder. De visuelle effekter lader meget tilbage at ønske. Og den pladderromantiske genforening mellem far og søn i en sky af patroner og "mænd græder ikke"-mandehørm har slet ikke den nødvendige ironiske distance.

    Kvælende lyd
    Totalt kvalt af evigt pumpende lyddesign (foleyerne har været på overarbejde!) og svulstig musik.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2013, USA, Action, Thriller, 98 min.

    Dansk titel: A Good Day To Die Hard
    Instr: John Moore Prod: Wyck Godfrey, Alex Young Manus: Skip Woods Foto: Jonathan Sela Klip: Dan Zimmerman Mus: Marco Beltrami