Barbara (2012)

    Den unge læge Barbara forflyttes i 1980’ernes Østtyskland til et lille provinshospital som straf for at ansøge om visum til vesten.


    KLAMT JERNGREB

    På nær en aparte musikledsagelse til end credits er dette østtyske overvågningsdrama ærligt til fingerspidserne.
     

    En oprigtig film

    At markedsføre filmen som lige så fremragende som De andres liv (2006) er virkelig både falsk og forkert: "Barbara" kan alt det, som "De andres liv" ikke kunne og er desuden som helhed en langt mere oprigtig film.

    En lærestreg
    I 1980’ernes Østtyskland er den unge læge Barbara blevet forflyttet til et provinshospital efter at have været så flabet at søge visum til Vesten. I sit nye liv med base i en ussel lejlighed bliver hun konstant overvåget af Stasi, alligevel planlægger hun at flygte. Men som tiden går, kommer der andre overvejelser med i beslutningsforøbet.

    Enkelt udtryk
    Christian Petzold vandt fortjent Sølvbjørnen ved filmfestivalen i Berlin. "Barbara" er en ærlig og stærk film med udgangspunkt i det enkle udtryk, uden fægtende armbevægelser eller sovset filmmusik.

    Umiddelbare kvaliteter
    Samtidig er historien nede på jorden og renset for politisk gnideri. De enkelte handlingselementer forbliver troværdige i kraft af deres umiddelbare kvaliteter. Her kan alle være med, og det østtyske rædselsregime spiller en sekundær rolle.

    Armene ind til kroppen
    Igen er armene holdt ind til kroppen. Dramaet får lov til at fortælle sig selv, man påduttes ikke en bestemt stemning eller et politisk manifest. Der er følt skuespil fra særligt Nina Hoss som Barbara og Ronald Zehrfeld som hendes sympatiske lægekollega.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2012, Tyskland, Drama, 105 min.

    Dansk titel: Barbara
    Instr: Christian Petzold Prod: Florian Koerner von Gustorf Manus: Christian Petzold Foto: Hans Fromm Klip: Bettina Böhler Mus: Stefan Will
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BERLIN - Silver Bear
    • BERLIN - Reader Jury
    • BERLIN-N - Golden Bear