3096 Tage (2013)

    Den sande historie om tilfangetagelsen af Natascha Kampusch. I 8 år blev hun holdt som gidsel i et lille underjordisk rum af en forskruet østriger.


    FLOT VANVID

    Det er ikke nogen let opgave at forme en film om det klaustrofobiske vanvid, som den østrigske pige Natascha Kampusch var udsat for gennem otte år - i en sag, som de fleste vil nikke genkendende til fra det virkelige liv.

    Flot resultat
    Men det er lykkedes flot og over al forventning for den amerikanske instruktør Sherry Hormann - og i selskab med hele to danske skuespillere, en af dem i hovedrollen.

    En noget ubehjælpsom start, hvor dårlig synkronisering præger skildringen af Nataschas barndom, sætter sit præg på den indledende oplevelse. Og ikke hele vejen igennem fungerer det intime set up helt dirkefrit. Men man skal ikke lade sig narre: overordnet set er "3096 Tage" en vellykket film.

    De virkelige hændelser bag behøver næppe den længste introduktion. En dag bliver skolepigen Natascha kidnappet af Wolfgang Priklopil og brutalt låst inde i et underjordisk rum.

    Klaustrofobisk helvede
    Der skal gå lang tid - hele otte år - før Natascha får sin frihed tilbage. Filmen følger hendes uhyggelige og voldsomt klaustrofobiske kamp på vej mod lyset - og den udspekulerede Wolfgang Priklopil.

    Sober tone
    Genskabelsen af klaustrofobien, af angsten, af det truende vanvid er holdt i en sober tone, der spiller helt og holdent på psykologien snarere end det fysiske overgreb.

    Jordbundet
    På intet tidspunkt forfalder filmen til det letkøbt overdramatiske. Det er op til tilskueren selv at mærke den krybende uro gennem den elegant jordbundne narrative form.

    Fænomenal indlevelse
    Her overrumples man af Antonia Campbell-Hughes' helt fænomenale indlevelse i Kampusch' helvede: den kuede, lydige og tålmodige pige bliver kvinde i et mentalt og fysisk jerngreb af udsultet klamsvedighed.

    Og Thure Lindhardt rammer flot det utålmodige vanvid, hvor udbrud hele tiden ulmer under det tilnærmelsesvist småborgerligt normale ydre.

    Mentalt krybende
    Det er Sherry Hormanns lydighed over for det afdæmpede set up, der former den mentalt krybende filmoplevelse ind mod selve kernen af kidnapningens kerne.

    Vidtgående perspektiv
    Musik er her ikke meget af: den optræder på de rigtige tidspunkter og i en afbalanceret form, der sætter modsætninger fængsel og frihed i vidtgående perspektiv.

    Sammensmeltning
    Og i det alt andet end demonstrative lyddesign fremhæves klaustrofobien i en grad, så psykologi og fysik i filmoplevelsen smelter sammen.

    I det absurde og indbildte "parforhold" mellem Priklopil og Kampusch bliver der efterhånden plads til små åndehuller. Dette sker i takt med, at Priklopil slækker på sit jerngreb.

    Nærved taktilt
    Det former en række fænomenale scener - et brud med klaustrofobien i dybt bevægende perspektiv og nærved taktil filmoplevelse.

    Trine Dyrholm spiller den noget anonyme rolle som Kampusch' mor - men hun formår alligevel flot at ramme det følelsesligegyldige i forholdet til datteren, mens hun stadig er barn.

    Kampusch som barn spilles med skræmmende dybde og forvreden ængstelighed af talentfulde Amelia Pidgeon.

    Overbevisende scenografi
    Det overbevisende scenografiske arbejde med at genskabe kælderrummets hermetisk tillukkede helvede spiller en central rolle i filmens troværdighed.

    Frastødende åleglat
    Samtidig sidder valget af rustik villa med nedrullede persienner i kombination med Lindhardts frastødende åleglatte fremtoning i alt fra tøj til frisure lige i skabet.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2013, Tyskland, Psykologisk drama, Thriller, Gyser, 111 min.

    Dansk titel: 3096 dage
    Instr: Sherry Hormann Prod: Martin Moszkowicz Manus: Ruth Toma Baseret på: selvbiografi af Natascha Kampusch Foto: Michael Ballhaus Mus: Martin Todsharow