Opbrud (1988)

    En ung rebel stjæler en taxa, samler en kunde op og kører gennem de danske landskaber hele vejen til Aalborg.


    UBESTEMMELIGT FLAKKENDE

    Et af 80’ernes største danske biograf-flop var dette mærkværdigt konglomeriske og udtalt stillestående komedie-krimi-drama-roadmovie udtænkt af instruktøren Claus Ploug og (manuskript)forfatteren Morten Sabroe.

    En slags venskab
    Det er i grove træk historien om en ung mandlig rebel, der stjæler en taxa, samler en kunde op og kører ham gennem de danske landskaber til Aalborg. Undervejs støder der en utilpasset kvinde til. De to mænd binder til sidst en slags venskab på trods af stor forskellighed.

    Et lyrisk eksperiment
    "Opbrud" er mest af alt et lyrisk eksperiment med en selvdestruktiv klods om benet. For alle potentielt gode kræfter bremses af den absurd langsomme fortællestil, der oven i købet ikke giver mening.

    Ubestemmeligt flakkende
    Det kunne den ganske givet have gjort, hvis ikke historien havde været så ubestemmeligt flakkende og heraf uvedkommende. Det viser sig i hvert fald meget vanskeligt at blive grebet af parløbet mellem Kim Jansson og Claus Strandberg, selvom deres færd gennem landet er flot fotograferet af Henrik Heger.

    Knap & akavet dialog
    Filmen har ikke ret meget dialog, men når den opstår, er den knap og akavet og ligger ikke naturligt for skuespillerne. Heraf opfattes den også i høj grad som konstrueret af tilskueren.

    Det langtrukne strækkes
    Det bliver oven i købet pålagt Claus Strandbergs taxakunde ikke at svare, når han bliver spurgt. Eller i hvert fald lade der gå meget lang tid. På den måde får vi strakt det langtrukne endnu videre.

    Stringent lydbillede
    Elith Nulle Nykjærs mundharmonikamusik optræder yderst sparsomt, og det er en af filmens få forcer, at lydbilledet er så stringent hele vejen igennem. Vi hører oven i købet fuglefløjt i slutscenen.

    Tabt potentiale
    Men helhedsindtrykket af denne, Claus Plougs foreløbig sidste spillefilm, er ikke jublende. Snarere sidder man tilbage med en undren, men også med en følelse af tabt potentiale.

    Der var absolut ikke mange roser at hente i filmanmeldelserne: "En pedantisk og selvhøjtidelig ligegyldighed", "Dansk film på opgivende køretur", "Dansk filmkatastrofe", "Hverken fyr, fart eller flamme", "Et tomt billedværk", "En totalskadet dansk film"


    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1988, Danmark, Drama, 88 min.

    Dansk titel: Opbrud
    Instr: Claus Ploug Prod: Gunnar Obel Manus: Morten Sabroe Foto: Henrik Heger Klip: Jørgen Kastrup Mus: Elith Nulle Nykjær