Police Academy 5: Assignment: Miami Beach (1988)

    I forbindelse med en prisoverrækkelse får alle de kendte skøre betjente lejlighed til at te sig tosset endnu engang.


    POLITIBUNDKAR

    Sammenhængende film:
    Police Academy (1984)
    Police Academy 2: Their First Assignment (1985)
    Police Academy 3: Back in Training (1986)
    Police Academy 4: Citizens on Patrol (1987)
    Police Academy 5: Assignment: Miami Beach (1988)
    Police Academy 6: City Under Siege (1989)
    Police Academy: Mission to Moscow (1994)

    Tre tilnærmelsesvis finurligt sjove politifarcer udgjorde seriens første tre film, hvorefter en bundløs og tåbelig tomhjerne-plathed tog over i de sidste tre.

    5’eren er således ingen undtagelse: her er hele holdet oppe at køre - og flyve - over at deres elskede leder skal have en fornem pris for tro og hjertelig tjeneste.

    Det latterligt banale
    Den ene fimsede happening tager den anden i en film, der helt tydeligt ikke har sin egen dagsorden men helt og holdent trækker på seriens varemærker, hvor den enkelte skøre person gentager sig selv til den latterligt banale.

    Røvballet instruktion
    Hvorfor det pludselig ikke er sjovt - som i de første tre film - beror vel først og fremmest på det fladpandede manuskript, der er komplet uden idé og udvikling, samt på en røvballet instruktion, hvor man har forestillet sig, at seriens succes i sig selv har kunnet trække tre film yderligere.

    Ude på overdrevet
    Selv en vanvittig komedie med alle genrens nødvendige overdrivelser kan hurtigt havne på et overdrev. Politiskolen 5 er helt nede i reservetanken hvad angår humor, skuespil og historie.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1988, USA, Farce, Komedie, Krimi, 90 min.

    Dansk titel: Police Academy 5: Assignment: Miami Beach
    Instr: Alan Myerson Prod: Paul Maslansky Manus: Stephen Curwick Foto: James Pergola Klip: Hubert de La Bouillerie