Peters landlov (1963)

Ebbe Langberg debuterede som instruktør, da skuespillerkarrieren og populariteten var på sit absolut højeste. Og han slipper fint af sted med "Peters landlov", skønt historien er noget stiv og gammeldags.

Kvikt afviklet
Først og fremmest er filmen kvikt afviklet på bare fem kvarter, og hvad der måtte være af fyldstof undervejs (læs = et par ungdommelige dansenumre i kælderen) når ikke decideret at blive en klods om benet. Der lægges endda lækkert ud med vidunderlige location-optagelser af København, da Peters landlov er en realitet, og den unge sømand og hans kammerater kan gå i land fra MS Thala Dan.

Ad finurlige veje
Historien forvikler og forbytter sig omkring direktørfamilien Berg med Poul Reichhardt som patriark. Han venter fornemt og vigtigt direktørbesøg i privaten, og da Peter og hans venner ad finurlige veje pludselig ringer på, tror Berg selvfølgelig, at det er direktør Schmidt med følge.
 

Med på spøgen

Peter og co. går med på spøgen, og det bliver ikke mindre kedeligt, da den rigtige Schmidt endelig dukker op. For nu har rigelige mængder alkohol sørget for, at det såmænd kun bliver vendt til en fordel... og store kontrakter venter forude.

Letkøbt og letløbende
"Peters landlov" er nok ligeså letkøbt, som den er letløbende. Men det er ikke et stort problem for Langbergs film, at den savner substans. Iscenesættelsen er præget af en friskhed, der smitter af på skuespillerne og former en veloplagt atmosfære.

Komprimeret og underholdende
Det bliver komprimeret og underholdende, og præmissen købes, når Poul Reichhardt og Ebbe Langberg konkurrerer i hovedstandsarmbøjninger, fordi det ikke opstår alene for farcens skyld, men af ren og skær friskhed.

Smilende "neger"
Den smilende "neger", Billy, er et svært fascinerende element for såvel unge som gamle i historien. Han er den velklædte skibskok, der er med på bytur og pludselig kigger ind ad kældervinduet til familien Bergs søn og hans jazzmusicerende venner.

Uventet køkkenhjælp
"Har I hørt – han taler dansk!" udbryder ungdommen, da de har lukket den fremmede ind. Siden skal det vise sig, at han også kan redde Helle Virkner fra en katastrofe i køkkenet, hvor manglen på råvarer indskrænker kreativiteten.

Spil på rutinerne
Sjovest på rollelisten er Ove Sprogøe, der er i fin form som direktør Schmidt. Jan Priiskorn-Schmidt er sød som sønnike Thomas, mens Ebbe Langberg og Poul Reichhardt mest spiller på rutinen.

Gang i den jazzede musik
Der er gang i den jazzede musik, og Ib Glindemann leverer friske swingtoner til de unge udøvere i kælderen. Samtidens anmeldere skrev udpræget negativt om filmen: "Unge rytmer og gammelt vrøvl", "Måske for teenagere", "Derfor duer dansk film ikke", "Langbersk langhalm" og "Dansk pausesignal." Men der var også et par mere positive udmeldinger: "Traditionel, men ganske fornøjelig", "En tolver fra Langberg."